Overblik og orden i det daglige arbejde
Vores værktøjskasser gør det nemt at holde orden og praktisk at medbringe det nødvendige værktøj i dagligdagen.
Vælg mellem åbne eller lukkede serier, kompakte eller bløde kasser. Uanset hvilken du vælger, får du et system i forskellige størrelser, der kan tilpasses dine behov.
Det handler om, at du hurtigt kan få værktøjet i hænderne og opgaverne løst uden at spilde tiden med at lede efter tingene.
Gennemtænkt fleksibiltet
Tilbehøret til værktøjskasserne passer på tværs af raaco varesortimentet, og det gør systemet fremtidssikret.
Open ToolBox
Open ToolBox er 100% funktionel. Ikke andet.
Kassen er åben, overskuelig og perfekt til lettilgængelig opbevaring af værktøj og småting.
Open ToolBox er fremstillet af slagfast og modstandsdygtig kvalitetsplast, der tåler både høj varme og frost.
Har en bæreevne på 25 kg.
1. Let adgang til værktøjet. Et stort, åbent hovedrum og to små, dybe.
2. Indbygget skuffe med ruminddeling. Til småting og mindre tilbehør.
3. Håndtag i kassens fulde længde. Giver høj bæreevne.
4. Integrerede fødder. Beskytter mod ridser og løfter kassen fra evt. vådt underlag.
5. Forskellig dybde. De to mindre rum giver mulighed for at sætte høje/lave ting.
Open ToolBox har modtaget iF design award i 1999.
iF design award
iF design award er en af verdens største designpriser, som er blevet uddelt siden 1953. Der præmieres i seks kategorier af en jury af internationalt anerkendte inden for design, industri og uddannelse. Hvert år indsender hundredevis af virksomheder deres produkter til designkonkurrencen, som juryen vurderer ud fra kriterier som: designets kvalitet, finish, valg af materiale, innovationsgrad, miljøpåvirkning, funktionalitet, ergonomi, sikkerhed, brand value, m.fl.
”Det er min faste følgesvend. Pensler, spartler, spartelmasse lige ved hånden. Og så kan jeg tørre den af, når jeg kommer hjem. Klar til næste dag. Nemt.”
Sebastian, malerfirmaet Lysholt Hansen