Værktøjskasser

Værktøjskasser med plads til produktivitet

Overblik og orden i det daglige arbejde

Vores værktøjskasser gør det nemt at holde orden og praktisk at medbringe det nødvendige værktøj i dagligdagen.

 

Vælg mellem åbne eller lukkede serier, kompakte eller bløde kasser. Uanset hvilken du vælger, får du et system i forskellige størrelser, der kan tilpasses dine behov.

Det handler om, at du hurtigt kan få værktøjet i hænderne og opgaverne løst uden at spilde tiden med at lede efter tingene.

 

Gennemtænkt fleksibiltet

Tilbehøret til værktøjskasserne passer på tværs af raaco varesortimentet, og det gør systemet fremtidssikret.

 

 


Compact

Let og overraskende robust

Compact er en serie af kompakte, ergonomiske værktøjskasser i overraskende solid letvægtskvalitet.

 

Den rummelige kasse har et todelt låg og en intelligent designet låsemekanisme, der lægger låget fladt ned langs siderne, når kassen er åben. Det kan ikke blive mere kompakt og praktisk.  

 

Compact fås i forskellige størrelser med et væld af praktisk tilbehør.

Kompakt og ergonomisk

1. Integrerede håndtag. Fordybninger i låget sørger for at håndtagene integreres fuldstændig.

2. Pladsbesparende. Låget kan åbnes helt op og ligge fladt langs siderne.

3. Flytbare indsatse. Du kan flytte de løse indsatse mellem de raaco produkter du bruger, alt efter behov.

4. Praktiske skuffer. Indbygget i bunden til smådele. Kan inddeles med flytbare indsatse.

5. Udtagelig bakke. Med fast skillevæg til småting og mindre værktøj. I bakken passer også de flytbare indsatse fra sortimentsæskerne.

6. Ekstra tilbehør. Solide gummihjul og bærerem, der letter transporten ved høj vægt.

7. Stærk og stabil. Så robust, at den kan bruges som skammel.

8. Stabelbar. Værktøjskassen kan lukkes, låses, stables og transporteres sikkert.

Gedigent, dansk design, der har vundet adskillige priser

ID Prisen 1994, iF design award i 1991 og 1993, Design Preis Schweiz 1991, Bundespreis productdesign 1992, Annerkennung für Herausragendes produkt 1991, Design Zentrum Nordrhein Westfallen 1990. 

 

ID prisen 

ID Prisen hedder idag Den Danske Designpris (fra 2000). Prisen blev indført i 1965 og blev givet til det bedste danske design. Det var en årspris der uddeltes af det tidligere Dansk Designråd (nu Designrådet).  

 

iF design award  

iF design award er en af verdens største designpriser, som er blevet uddelt siden 1953. Der præmieres i seks kategorier af en jury af internationalt anerkendte inden for design, industri og uddannelse. Hvert år indsender hundredevis af virksomheder deres produkter til designkonkurrencen, som juryen vurderer ud fra kriterier som: designets kvalitet, finish, valg af materiale, innovationsgrad, miljøpåvirkning, funktionalitet, ergonomi, sikkerhed, brand value, m.fl.

 

Design Preis Schweiz 

Design Preis Schweiz uddeler præmier for fremragende præstationer i alle design discipliner, som er relevante for industrien. Med hjælp af nøje planlagte aktiviteter og programmer, præsenteres de nominerede og præmierede værker for den professionelle verden og offentligheden, med det formål at forankre merværdien af design i erhvervslivet og samfundet.

 

Styr på tingene

”Overblik er vigtigt i min hverdag. Tingene ligger hvor de skal og jeg sparer tid. Og så kan jeg stå på den og den kan stables, det er super praktisk.”

Martin Steen, elektriker, Enelco ApS