Orden skaber resultater
Systemet omkring sortimentsæskerne er bygget op, så de fungerer på værkstedet, på arbejdspladsen, under transport eller til indretning i varebiler. Den orden du har bygget op fra starten følger dig, hvor du end befinder dig. Det skaber resultater i hverdagen.
Vælg mellem Boxxser, CarryLite og Assorter
raaco indsatse - et unikt system
De løse indsatse passer til alle 3 typer sortimentsæsker, og samtidig passer de også i andre raaco produkter, så de kan flyttes alt efter behov. Det er et unikt system, der med et utal af variationer og muligheder, dækker det individuelle behov for orden.
CarryLite
CarryLite er en let opbevaringsæske. Den er produceret til overblik og orden. Det gør systemet langtidsholdbart.
Serien fås i tre størrelser i højderne 55, 80 og 150 mm med flytbare indsatse, og i højden 150 mm med skillevægge, du selv kan placere efter behov.
Du kan vælge mellem et normalt låg eller et sandwichlåg til indlægsseddel med eller uden U-profiler. U-profilerne er med til at holde indholdet på plads under transport. Begge typer låg er fremstillet i slagfast polycarbonat.
1. Ekstra indsatse i mange størrelser, så æsken kan tilpasses efter skiftende behov.
2. To størrelser og tre højder. Du kan udbygge dit CarryLite system efter behov. Et enkelt og overskueligt system.
3. Sandwichlåg for bedre overblik. Det dobbelte låg gør det muligt at bruge indlægsseddel til identifikation af indholdet.
4. Rød åben-lukket indikator. Angiver om låget er åbent. Mulighed for forsegling ved hver skydelås med en Pull-tight plombe.
5. Flerpunktshængsler gør stærk. Robuste og holdbare flerpunkthængsler i låget, fremstillet af højkvalitetsplast.
6. CarryLite 150, ekstra høj. Fås med udtagelige skillevægge i 3 størrelser eller med flytbare indsatse. Inddel æsken i op til flere rum.
7. Gør det nemt med en transportkasse. Mobil opbevaringsenhed, der gør det nemt at transportere op til 4 stk. CarryLite.
8. CarryLite reol. Til bilen eller værkstedet, så du kan samle flere CarryLite æsker, hvor der er behov.
Du kan få specialfremstillet dit eget skumindlæg til alle 3 systemer, - Boxxser, CarryLite og Assorter. Det giver specialværktøj og eventuelt instrumenter en god beskyttelse under transport, og det skaber samtidig et utroligt godt overblik.
Skumindlægget bliver specialfremstillet i vores skumkonfigurator efter behov, og findes i farverne sort, blå, rød, gul, grøn og lysegrå kombineret med antracit-grå foroven. Skummet som vi anvender er et PE-skum af høj kvalitet.
Kontakt raaco A/S på tlf. +45 54 88 84 44 eller nordic@raaco.com for yderligere info.
CarryLite har modtaget iF design award i 1997 og ID prisen i 1995.
ID Prisen
ID Prisen hedder idag Den Danske Designpris (fra 2000). Prisen blev indført i 1965 og blev givet til det bedste danske design. Det var en årspris, der uddeltes af det tidligere Dansk Designråd (nu Designrådet).
iF design award
iF design award er en af verdens største designpriser, som er blevet uddelt siden 1953. Der præmieres i seks kategorier af en jury af internationalt anerkendte inden for design, industri og uddannelse. Hvert år indsender hundredevis af virksomheder deres produkter til designkonkurrencen, som juryen vurderer ud fra kriterier som: designets kvalitet, finish, valg af materiale, innovationsgrad, miljøpåvirkning, funktionalitet, ergonomi, sikkerhed, brand value, m.fl.
Hos Sonny VVS udfører en stor gruppe blikkenslagere service og installationer til private, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner.
”Det er så rart at have et system, der holder i hverdagen. Jeg sparer flere timer, når de forskellige fittings er sorteret ordentligt. Jeg har systemet i mine biler og på mit værksted, og det fungerer ufatteligt godt. Super nice!”
Sonny Bengtson, Sonny VVS ApS.