Fejr dagen med os
Åbent hus hos raaco
Kom og fejr vores 70-års jubilæum med os
Den 18. september åbner vi dørene til vores fabrik i Nykøbing F. og inviterer alle indenfor til et nærmere kig på raaco.
Mange kender vores produkter, men ikke alle ved, at de udvikles og produceres lige her i Danmark – og for manges vedkommende lige rundt om hjørnet. Det er en mulighed for at opleve vores produktion, vores produkter og vores danske arv helt tæt på.
Vi holder åbent fra kl. 9.00 til 15.00, og i løbet af dagen byder vi på drikkevarer, kaffe og lidt sødt.
Der vil være outlet, konkurrencer og mulighed for at tilmelde sig en fabriksrundvisning. Du kan også tilmelde dig og prøve en racingsimulator, se vores produkter i brug hos udvalgte partnere, udforske private label-løsninger, indretningsløsninger til servicebiler og meget mere.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag bag kulisserne hos raaco.
Vær opmærksom på, at der er begrænset parkering. Både busser og tog stopper dog lige ved fabrikken, så det er nemt at besøge os med offentlig transport.
En unik mulighed for at opleve raaco indefra
Bemærk, at fabriksrundvisninger kun er for besøgende fra 15 år og opefter.
Tag med på en guidet fabriksrundvisning, og få et kig bag kulisserne i hverdagen hos en dansk produktionsvirksomhed.
I mindre grupper får du mulighed for at se dele af vores produktion og høre mere om, hvordan raaco-produkter bliver til. Rundvisningerne guides af nuværende og tidligere raaco-medarbejdere, som giver dig et unikt indblik i både vores historie og vores daglige arbejde.
På den 25–30 minutter lange rundvisning kan du opleve alt fra fuldt funktionsdygtige stansemaskiner fra fabrikkens tidlige år til nyere produktionsteknologi og automatisering.
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, og at tilmelding sker efter først til mølle-princippet.
Sæt dig i førersædet
En unik mulighed for at prøve en racingsimulator.
Vermilion Racing, et studenterdrevet motorsportsteam fra DTU, deltager med deres racingsimulator.
raaco er stolt sponsor af teamet, som giver studerende praktisk erfaring med ingeniørarbejde, teamwork og motorsport. Simulatoroplevelsen varer 2–3 minutter og er åben for besøgende fra 12 år og opefter.
Mød gerne op i god tid, da deltagere får adgang i intervaller på 30 minutter. Simulatoren kan kun prøves med forhåndstilmelding. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.
raaco outlet
En mulighed for at gøre en god handel.
Vi har ryddet op på lageret og fundet et udvalg af raaco-produkter, som sælges til særlige outletpriser.
Det er stadig den samme høje kvalitet og de slidstærke produkter, som raaco er kendt for. Så hvis du ønsker at organisere dit værksted, din servicebil eller dit lagerområde, er det bestemt et besøg værd.
Det er en unik mulighed, som vi ikke har tilbudt før – og som måske ikke kommer igen. Kig forbi, spar penge, og køb lokalt direkte fra vores fabrik i Nykøbing Falster.
Der kan betales på dagen med kontanter eller MobilePay.